Brian Hessel Madsen er selvlært kunstner og startede som helt lille at tegne og male og sad ofte med en blyant, et stykke kul eller en pensel i hånden og tegnede og malede kreativ kunst og lod tankerne skabe et billede.
Årene gik og det blev ofte lagt på hylden i perioder, som Brian blev ældre og livet bød på nye udfordringer og interesser Men det at skabe noget, blev aldrig gemt helt væk og blev en imellem taget frem, når man havde brug for at fordybe sig i sine egne tanker. Med en kreativ familie og en mor, som ofte kastede sig ud i at male en have, vores kæledyr, en farverig plante eller et billede til en familie eller bekendt, så blev det at tegne og male hængende ved og blev en hobby, som Brian hele tiden, har kunne falde tilbage på for at skærpe de kreative ideer.
Efter en del år med mange oplevelser i med og modgang tog Brian som et naturlig skridt ind i byggebranchen, hvor der var mulighed for at bruge sin kreative side og sine hænder til at modellere og skabe konstruktioner og efter en årrække lå det derfor meget naturligt at føre det videre til et nyt niveau, med en uddannelse inden for arkitektur, teknologi og konstruktion hvor det er muligt at tegne kreative design og samtidig være med til at skabe noget håndgribeligt, som startede ud som et ønske eller ide.
Årene går og efterhånden som Brian finder ro i sig selv og der ved mere tid til at gøre hvad der føles godt, så falder Brian tilbage i det kreative hjørner og starter maleriet op igen på hobby plan.
Brian Har en abstrakt og instinktiv kunstnerisk stil, hvor farver og dynamikker defineres og udforskes i udførelsen med forskellige redskaber og teknikker, kombineret med kreative udfordringer. Med en blanding af akryl og spraymaling, og teknikker under konstant udvikling, har Brian et ønske om at skabe noget energifyldt der glæder, er unikt og giver den enkelte en positiv oplevelse. Som samtidig kan være en dekorativ og personlig del at et smukt udsmykket hjem.